Du er smørret mellem brødene, limen mellem ledene, lusen mellem neglene… Du er virksomhedens kompas, for du skal tage højde for ALLE omkring dig. Spørgsmålet er blot: Formår du at vise den rigtige vej? Være bindeled opad, nedad, henad og udad? Og er du bevidst om din kommunikation? Læs med og få indsigt i, hvorfor netop kommunikationen er vigtig for din succes som mellemleder.

Medarbejdere forlader ledere, ikke firmaer 
Mellemlederens rolle er vigtig! Desværre er rollen forbundet med en del udfordringer. Ofte ser vi i virksomheder, at mellemlederen bliver benyttet som et talerør imellem led, hvor kommunikationen ikke fungerer optimalt. 

I dagens Danmark går 73 % ifølge en Gallup-undersøgelse fra 2018 uengageret på arbejde. Ifølge undersøgelsen er mellemlederen ansvarlig for 70 % af medarbejderens engagement. Foruden mener 97 % af arbejdstyrken ifølge det amerikanske analyseinstitut Blue Source, at den vellykkede kommunikation er en af grundstenene til højt engagement. 

Mellemlederen er samtidig hovedansvarlig for at skabe og støtte op om engagementet blandt medarbejderne, men desværre er flere ikke i stand til dette, fordi de mangle de tilstrækkelige kommunikationsmæssige færdigheder.  

Når kommunikationen virker:
Medarbejdere, som kender, forstår og bliver holdt til ansvar for deres opgaver, er 2,5 gange mere produktive!

Kilde: Gallup – Re-engineering Performance Management

Orden i eget hus: Skab struktur – for dig selv og i din afdeling 
Hvis der er en stor forskel på det, du siger, og det, du gør, kan du regne med, at alle ser det hele, og ingen hører efter! Gør dine kolleger opmærksomme på, hvilke forventninger og deadlines der stilles til dem – og stil dem til ansvar for det. Læg en strategi og hold fast i den. Vær opmærksom på din egen struktur. Spørg dig selv: Har jeg den struktur, det kræver? Og ellers, hvordan skaffer jeg den? Endelig, har jeg skabt forståelse? 

Løb ikke med en halv vind 
Ledelse går mange veje. Få kortlagt, hvor I gerne vil hen. Ledelse handler et godt stykke af vejen om at forholde sig til egen virkelighed. Snak med din chef og få forventningsafstemt. Hvad er DIN opgave? Hvad er HOLDETS opgave? Hvad er strategien? Hvordan når vi derhen, hvor vi gerne vil? Derved undgår du at ende som en lus mellem to negle. Når du forstår, hvor I skal hen, er det meget lettere at tage ejerskab over din rolle og forklare dine kolleger og medarbejdere strategi, retning og rammer. 

Kommunikationens kunst er lederskabets sprog. 
– James Humes 

Hvis du alligevel ikke opnår det ønskede resultat, skyldes det ikke en forkert hensigt eller en manglende forståelse af din egen rolle, men kan derimod skyldes, at du mangler redskaber til at: 

  1. Kommunikere på modtagerens betingelser 
  2. Kommunikere hensigten tilstrækkeligt tydeligt. 

Du bliver derfor nødt til at  kommunikere på dine kollegers og øvrige modtageres betingelser. Både i forhold til led over og under dig. Denne balancegang kan være meget svær, da du er leder, kollega, og for nogen, ven, og derfor er evnen til at variere og målrette kommunikationen afgørende. Når vi ikke formår at kommunikere vores hensigt tilstrækkeligt tydeligt, opstår der “støj” i kommunikationen.

Denne støj kan være forårsaget af forskellige faktorer, eksempelvis er intentionen måske ikke tilstrækkeligt overvejet, eller der er en konflikt mellem behov og faktiske interesser, for eksempel mellem din chefs interesser og dine medarbejderes behov, eller også bliver der valgt en forkert kommunikationsform eller -kanal i kommunikationen. Disse kommunikative barrierer er nogle af de primære årsager til, at mellemledere ikke altid når deres mål.

3 råd:

  1. Overvej, hvad hensigten med din kommunikation er
  2. Definér det primære behov og den primære interesse for den pågældende kommunikation
  3. Sørg for at vælge den form og den kanal, som er mest optimal i den pågældende situation.

 
 Så spørgsmålet er nu: “Opnår DU de resultater, der var din oprindelige hensigt”? 
Hvis ikke, hvad vil du så gøre fremover, så du ikke kommer i den samme situation?

Deltag med din egen oplevelse i en lille undersøgelse blandt vores brugere:

Svar som chef, kollega, medarbejder eller som mellemleder

Vi vil rigtig gerne høre din holdning generelt til emnet. Fik du noget med, som du kunne bruge? Hvilke oplevelser har du selv fra din egen rolle som leder? Kommentér nedenfor:0)

Af Henrik Meng

Danmark Debat. 

Ambitioner: Spænder du ben for din karriere – også derhjemme?

Jeg er vild med Mikkel Hansen, “vores” ankermand på VM-håndboldholdet. Mikkel siger ikke meget, men det han siger, synes at være velovervejet. Han fortalte i et interview under VM, at han havde bestemt sig til at være den bedste udgave af sig selv både derhjemme og på banen. “I love it” ville Ole Henriksen sikkert sige, om den indstilling.

Det dér med at være den bedste udgave af sig selv har store positive konsekvenser, når man omsætter det i mere end tale. Både på jobbet og derhjemme.

Jeg kalder det at gøre sig umage.

Gallup har lavet en måling, der viser, at der på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads er 16 pct. aktivt engagerede medarbejdere. Bare 16 pct. som reelt gør sig aktivt umage. 73 pct. af os er uengagerede, det vil sige at vi i bedste fald “passer vores arbejde” uden at gøre os særligt umage. Vi er der, gør det vi skal og så går vi hjem igen. I bunden af skalaen er der 11 pct., som Gallup kalder “de aktivt uengagerede”. De gør sig ligefrem umage for at være på tværs, lave så lidt som muligt og sprede dårlig stemning, hvor de kan.

Hvordan mærker vi det i praksis?

Igen og igen hører jeg om interne medarbejderevalueringer, hvor selv meget dygtige medarbejdere ikke får forfremmelsen eller bonussen, simpelthen fordi deres indstilling er forkert. De er negative, passive eller ligefrem destruktive i deres indstilling i det daglige arbejde. Resultatet er, at de ikke ser muligheder, fremmer den gode tone og styrker teamet og dets resultater i det daglige.

Jeg gruer for hvor meget krudt, der spildes på arbejdspladserne, fordi nogle ikke gør sig umage, men i stedet spilder deres talent og tid med at være på tværs, vrangvillige og u-imødekommende over for andres ideer eller nye tiltag i almindelighed. Mest fordi jeg har set, hvor meget et team rent faktisk kan udrette, når ALLE spiller sammen, vil hinanden det bedste og reelt ser forslag, spørgsmål, initiativer og muligheder som en anledning til udvikling i det daglige. Og det gælder altså ikke bare til et VM i håndbold…….

Af Maria Bruun Nielsen og Jesper Riege

Øv mandag! hade-mandag! skod mandag! Viralt og verbalt bliver den første dag på ugen betragtet med væmmelse på lige fod med Surstrømning.  Mandag er blevet ugens syndebuk og har efterhånden fået så meget opmærksomhed, at vi helt har glemt at have fokus på vigtigere emner – som for eksempel at brokke os over søndag – eller at vi selv har indflydelse på og kan vælge den mandag, vi gerne vil have. 

Prøv at tænke tilbage. Hvad er roden til al dit mandagshad? Er det, fordi din dyne altid føles lidt tungere om mandagen? Eller fordi du op til gentagne gange er mødt på arbejde, gennemblødt, med fodsålerne smurt ind i hundelort?

Mange mener, at en typisk mandag er en kold, våd og hjerteløs dag, hvor gerne en eller flere ting går galt. Ifølge en undersøgelse fra Yougov er det hele 37 % af os, som af en eller anden årsag synes, at mandag er den værste dag på ugen. Situationen er dog, at det nærmere handler om de ting, vi forbinder med mandag, frem for hvad mandag egentligt er.  Det handler om fokus. Det er det samme som med vejret. Ifølge studier har vejret generelt ingen effekt på vores humør. Den eneste grund til, at vi tror, vores humør er bedre på solskinsdage, er, at vi forbinder disse dage med gode oplevelser, eksempelvis som da du mødte din kæreste, lærte din datter at svømme eller fik en is med ekstra guf.

“La’ være med at tænke på en elefant!!”

Det kan ikke lade sig gøre at lade være. Derfor skal vi tænke på det, vi gerne vil – forbinde mandagen med det, vi ønsker at forbinde dagen med.

Fald i produktivitet

Disse indbildte overensstemmelser kaldes Illusoriske korrelationer. De illusoriske korrelationer, vi har til mandag, har ikke blot en negativ effekt på vores humør og vores motivation. De har også en effekt på vores produktivitet. Ved at være i dårligt humør fra morgenstunden bliver vores produktivitet hele 10 % mindre, og alene dette tal bør give anledning til, at vi arbejder med vores ”mandagsoverbevisninger”, og med denne viden kan du derfor undersøge sagen og spørge dig selv: Hvorfor kan du ikke lide mandag? Er det, fordi du altid er træt og stressset? Er det, fordi du egentligt føler dig lidt distanceret i forhold til din arbejdsplads – føler du dig uengageret og i ubalance? Eller er der noget andet, som går dig på? Uanset hvad, kan det give god mening at finde årsagen.  

Hvis du ikke er mandagsmotiveret, spilder du potentielt 20 % af din ugentlige arbejdstid, fordi din hjerne laver numre med dig!

Det starter med søndag  

Ifølge undersøgelser er det ikke mandag, der er den værste dag på ugen, men i stedet søndag som trækker tænder. Søndag, synderen over dem alle, kan gives skylden for dine mange mandagsnederlag. Et lille kig på din søndag kan forklare, hvorfor du måske altid er lidt mindre motiveret om mandagen, og det kan forhåbentligt skabe både mere glæde og produktivitet.

VI ELSKER MANDAG – HVAD MED DIG?


Hent e-bogen MandagsMotivator