Af Karsten Koch og Maria Bruun Nielsen

Beatles er noget satanistisk værk!!Det var det svar, en af mine lidt ældre venner fik, da hun i 1964 spurgte om lov til at komme med til Beatles koncert i Forum. Jeg bruger tit eksemplet i forhold til min egen overbevisning, for hvis Beatles var satanistisk, så er der bare en generationskløft, og når jeg forholder mig til de unge i dag med min egen opdragelse som udgangspunkt, kan den verden, jeg møder, virke meget skræmmende.

Når Megafon i en nylig undersøgelse kommer frem til, at 76 % af danskerne synes, at tonen i det offentlige rum er blevet hårdere, så tror jeg dels, at det sprog, de unge bruger, virker hårdt, mest fordi vi tillægger det, de siger, en større værdi end det, de reelt mener såsom ”Jeg flækker dig!!”, ”Fuck dig!” og en masse forkortelser og udtryk, som absolut ikke giver mening!! Medmindre man er ung: THOT = That Ho Over There. FOMO: Fear Of Missing Out.

En anden mulig forklaring er, at der er flere og flere, der føler sig presset i hverdagen, hvilket gør, at der ikke er overskud til at forholde sig reelt til andre mennesker og deres motiver, og derfor er det nemmest at tage en defensiv tilgang.

Sidst, men ikke mindst, så er der ingen tvivl om, at de sociale medier giver mulighed for at udrykke sig TYDELIGT og i øjeblikket, fremfor tidligere, hvor man ofte havde lidt tid til at få ”kølet” ned, inden man mødte personen, som man var utilfreds med igen. Og det sprog forplanter sig hurtigt til hverdagen.

Men en ting er årsag, noget andet er – hvad gør vi?

Her er 5 tips til noget du selv kan starte med:

  1. Når du møder en, der taler grimt til dig, så tænk på, hvad der er sket for det stakkels menneske, siden han/hun synes, det er ok at tale sådan. Det gør, at du får ondt af personen fremfor at gå i konflikt.
  2. Hvis der er nogen, der ”driller dig”, så tag det i enerum med personen, for så fylder det ikke så meget og giver dig mere overskud.
  3. Gør dig umage for at tale pænt til andre, for det har det med at smitte.
  4. Ros de mennesker, der gør en forskel i det offentlige rum, for det giver dem ekstra overskud
  5. Husk, at ord først får effekt, når du tillægger dem en bestemt værdi!

Quiz – Forstå din teenager

Er du ung med de unge, eller ligner du et stort spørgsmålstegn, når du overhører eller taler med teenagere? Få svaret ved at deltage i denne lille quiz, hvor vi har samlet 10 ord/vendinger, som teenagere ofte bruger. Hvad betyder:

[wp_quiz id=”122200″]

KILDER

https://www.femina.dk/dit-liv/selvudvikling/ordbog-det-betyder-det-naar-din-teenager-siger

Henrik Meng, Meng & Company a/s, Keynote-speaker

Der er, i min optik, hardware – og der er software, når vi taler detailhandel: Softwaren er de mennesker, vi møder undervejs: Sælgeren, ekspedienten, medarbejderen – ER produktet ud fra et software-synspunkt! Er spillet tabt for dansk detailhandel, eller har vi stadig en chance for at redde nogle af butikkerne ved hjælp af store oplevelser med personlighed i detaljen, og en god portion empatisk hjælpsomhed, mon?

Det er på tide at gøre op med sejlivede kategorier af kunder. Hvor vi før var optagede af, om en kunde var i B eller C-kategorien, så må vi nu se i øjnene, at det er mennesker, vi handler med, uanset om de repræsenterer en virksomhed eller selv forbruger det, de køber.

Det betyder, at vi som virksomheder er nødt til at kende den enkelte kunde og behandle ham eller hende som noget særligt. Tiden hvor kunder ville behandles efter one size fits all er forbi. Det gælder, uanset om en virksomhed sælger livremme eller vindmøller.

Har du i forbindelse med nytåret eller på andre tidspunkter lovet dig selv at gøre noget nyt, at stoppe med noget, du er træt af, eller er du mere konservativ og lovet dig selv at blive ved med noget, du gør allerede? Deltag i lille Poll og se vores råd til, hvordan du hjælper dig selv med at holde, hvad du lover.

Svar her og se, hvad I svarer:

I de seneste uger har vi på Facebook spurgt vores venner om samme spørgsmål. 63% svarede nej og 37% ja, og måske handler det om, at vi har prøvet det før og resignerer, idet vi indser, “at det holder jo alligevel ikke”.

Helt rigtigt. Nytårforsættet har det med at forsvinde. Men vi starter hårdt ud, os der stadig hopper ned fra sofaen med lukkede øjne og råber os ind i det nye år. Midt i nytårsrusen gør vi alvor af de tanker, der har ligget og rumsteret et stykke tid: “Nu skal det være! Nu tager jeg tyren ved hornene og løber…7 gange om ugen! Kvitter smøgerne og bliver veganer! Det er godt for mit helbred, og så kommer jeg ind i en god rytme med en god vane, og…..”

Vi lover os selv ting, og vi gør det uden tvivl i en tro på, at det vil komme til at ske. Det gør det bare ikke særlig tit. Forårsblomsterne pipler op fra jorden, ser flotte ud i et stykke tid for så at forsvinde igen indtil næste sæson. Lige som nytårsforsættene. For mange lever løftet smukt og overbevisende en kort tid for så at dø ud i glemslen. Måske er det, fordi vi opgiver ævret og mangler stamina eller en måde, der holder os til ilden? Hvis du tror på forsættet, har vi her vores enkle råd til, hvordan du kan holde liv i det, du lover dig selv nytårsaften….og på andre tidspunkter af året, for det gælder også i andre sammenhænge: i familien, på jobbet, med vennerne m.fl.

5 råd til at holde det, du lover

  1. Sæt realistiske mål! Vælg ikke kun, hvad du vil, men beskriv hvordan, hvornår, hvor meget. Del din plan op i bidder, som er nemmere at gutere, i de såkaldte mikro-handlinger – små daglige handlinger, som betyder, at du kan nå dine mål. Vær specifik med dit “hvad”. Hvor meget vil du egentlig tabe dig næste år helt præcist? Tre, syv eller ti kilo? Jo mere specifik du er i dit mål, jo lettere er det at vide, når du når det. Vær også specifik med dit “hvordan”. Lav en bruttoliste på din telefon, en blok eller i hovedet med krav til dig selv om hvad du konkret skal gøre hver dag, for at nå dit mål. Læg så aktiviteterne ind i en samlet plan og plot handlingerne ind i din kalender.
  2. Gå fra nej- til ja-siger. Hvis dit løfte handler om noget, du vil holde op med, er det væsentligt at beslutte, hvad du vil i stedet. Hvis “jeg vil tabe mig” reelt betyder tankegangen “ikke spise så meget”, ender det med, at det eneste, du kan tænke på, netop er at spise.
  3. Skynd dig at fortælle andre, hvad du har besluttet dig for. På denne måde gør du løftet officielt, og det forpligter mere til at overholde løftet. Topeksemplet er rygeren, der højt og flot annoncerer, at fra nu af holder hun op med at ryge. Nogle dage efter, på jobbet, overmandes hun af en forfærdelig rygetrang, men det er jo lidt svært at gå ud at tage en cigaret, for hun har jo sagt det højt og proklameret.
  4. Lav også en plan for, hvad du skal gøre, hvis du “falder af hesten”. Beslut, at dit løfte ikke bare skal dø, men at du har lov til at hjælpe dig selv op på hesten igen. Det kan være en nedskrevet plan på køleskabet, for eksempel, der “kigger” på dig, hver gang du står foran sedlen.
  5. Giv dig selv en belønning. Aftal med dig selv, hvordan du vil belønne dig selv, når det lykkes dig at gøre det, du har lovet dig selv. En belønning er altid en god motivation for os mennesker, så giv dig selv en gave, når du lykkes.

Du er velkommen til også at give din kommentar med på vejen, nederst på siden. For eksempel, hvorfor har du/har du ikke et forsæt? Del også gerne dine succes’er:0)