Henrik Meng, Meng & Company a/s, Keynote-speaker

Debat. 

Af Henrik meng

I min familie er vi seks personer med stemmesedler, og vi to gamle har det såmænd ikke nemmere end vores fire unge. Vi stemmer altid, for det synes vi nu, at man skal, når man kan. Du kan sige, at vi er en lille “vælger-celle”, der har lavet et kæmpestort skilt: “Vi har stemmesedler, og vi er ikke bange for at bruge dem!”. Vi er desværre bare simpelthen i tvivl om, hvem vi skal stemme på. Om vi er dummere end de fleste, må være op til andre at vurdere, men faktum er, at vi er i tvivl. Vi har ingen “partitro” i familien, vi vil bare så gerne stemme på nogen, vi kan identificere os med, og som vi nærer en instinktiv tillid til.

Det kan synes kritisk for os. Men det er vel egentlig endnu mere kritisk for de politiske partier eller rettere deres kandidater, som ivrigt fortæller os, hvorfor vi ikke skal stemme på de andre. Har de glemt at fortælle os, hvorfor vi skal stemme på dem? Ja. Den kommer snart, valgdagen, og mon ikke statsministeren vælger 26. maj, når vi nu alligevel skal stemme til Europaparlamentet den dag? Mens jeg lytter til de mange spekulationer, der er om valget og dets udfald og morer mig over, hvad der dukker op af “skandalesager” og konspirationsteorier, er der en tanke, der har slået mig. Valget bliver som i USA, Storbritannien, Frankrig og andre steder let et protestvalg for os danskere.

Lad det med samme være slået fast, at jeg ikke har forstand på politik. Det er bare min oplevelse, at den politiker-type, der engang trak masser af stemmer og havde sine meningers mod, brændte igennem på grund af sin person og fortælling. Det var mennesker af kød og blod, nogle måske endda lidt skæve eller skøre, men dog alligevel mennesker. Desværre er mennesketypen, som jeg husker ham og hende, enten forsvundet, gået på pension eller blevet “politiker”, hvorfor der i dag, efter min mening, er for langt mellem dem, der vil gøre en reel forskel og dem, der gerne vil have de magelige vilkår, der følger med den politiske gerning. De partipolitiske paroler interesserer mig ikke, og jeg har, ærligt talt, svært ved at kende forskel på det ene og det andet partiprogram og såmænd også svært ved at kende forskel på den politik, de fører, når det kommer til stykket.

Fra min stol ser det mere ud som om, realpolitik er et forhandlingsspil, hvor det er noget for noget, der styrer det meste, snarere end politikere, der kæmper for det, de reelt tror på og har lovet vælgerne. Hver gang dét er til debat, trækker man “grundlovskortet”, der siger at “ingen folketingspolitiker er forpligtet til at stemme for andet end det, de tror på, uafhængigt af vælgerløfter og partifarve”. Og så undrer det mig alligevel, at man taler om partidisciplin, når der reelt skal stemmes. Til kommunalvalg er det måske en smule nemmere; der er dem, der stiller op mere tilgængelige, og vi møder dem endda på gaden og i Irma og kan udveksle en tanke og mærke dem “live”. Til folketings- og EU-valg er dén mulighed langt fjernere, for der har de fleste af os aldrig talt med, ej heller mødt, hverken en kandidat eller et medlem i levende live tæt på.

Det sjove er, at det netop er det menneskelige aspekt, der gør en reel forskel. Indimellem, når jeg er med i debat- eller nyhedsprogrammer på radio eller TV, møder jeg “i omklædningsrummet” flere af vores landspolitikere. Og det er en gave at opleve, at de faktisk er rigtige mennesker, der er langt mere spændende og interessante i levende live, end når de tager partimasken på, og kameraet eller mikrofonen er tændt.

Fjerner vi partinavnene og lægger programmer og paroler op ved siden af hinanden, er det for mig let at gætte forkert på, hvad der siges af hvem. Og så er vi tilbage ved det valg, vi står overfor. Min pointe er, at de etablerede politikere, i stedet for at tale hinanden ned, burde tale sig selv op. Jeg er træt af at høre om “uro i det ene og andet parti”, oftest fordi der er uenighed om parolen. Jeg bliver urolig over fakta-tjek, der afslører usandheder, og er led og ked af “fake news” og ved snart ikke, hvad der op og ned i det, jeg hører. Kom nu, kære politikere! Vis os, hvem I er, og lad os mærke jeres personlighed og høre, hvad I brænder for!

Hjemme hos os vil vi gerne stemme på mennesker af kød og blod og ikke på partisoldater og karakterer, det har lært partiprogrammet og læser selektivt op af programmer og “fakta” med flest mulige gentagelser, fordi I har lært, at dét er formen i dansk politik. Det er nemlig dén adfærd, der kunne få os med stemmesedlerne til at stemme på andre i ren protest!

Så hvad gør vi, når valgdagen kommer? Vi gider ikke protestere med vores stemmer. Hjemme hos os vil vi hellere stemme på dem, vi har mest sympati for, fordi de opleves som ægte. Dem, der lyder og opfører sig, som om de mener det samme som os, eller noget der ligner. Dem, som vi stoler på, er i stand til at skabe en verden, der er bedre. Dem, der taler og opfører sig som rigtige mennesker med glød, saft og kraft, uanset partifarve. Vi leder stadig.

Kronik bragt på fyens.dk 23. marts 2019

Meng & Company a/s

Nutidens unge generation er endnu mere motiveret for at gøre en forskel , både i livet og på arbejdsmarkedet. Det kan være guld værd for din forretning.

Af Henrik Meng

Nutidens unge generation er måske endnu stærkere og endnu mere motiveret til at gøre en forskel, både i livet og på arbejdsmarkedet, end den forrige var. De kan blive guld værd for din forretning, måske endda redde den og løfte kundeoplevelserne til nye højder hvis du forstår dem og behandler dem ordentligt.

Vi taler om den sidste rest af generation Y og hele generation Z. Generation Z er vokset op med en smartphone i hånden. De er vanvittigt dygtige til teknologi, de kender ikke til tiden, før vi alle blev suget ned i den digitale malstrøm. De er beredte til stor omskiftlighed. De er fantastiske til at multitaske, til gengæld er deres tålmodighed grænsende til ikke-eksisterende. De er dygtige til at skabe relationer, til at begå sig socialt og har et kæmpe netværk, som de er i kontakt med hver 30. sekund på en social platform. De ved, hvad de vil, eller måske reelt – hvad de ikke vil. De kan være svære at lave konkrete aftaler med, for de vil allerhelst holde alle muligheder åbne til sidste øjeblik.

Fordi de er vokset op med sociale medier, hvor responsen ’like’ er vigtig, har de stort behov for feedback. De leder efter bekræftelse og du har en vigtig opgave med at fortælle dem, hvordan de performer.

Og fordi de er vant til at have så mange bolde i luften på en gang, har de ofte brug for et sted at høre til, selvom de nok har flere jobs i gang på samme tid. Et sted, der er trygt og hvor holdet er et hold, der kæmper for samme sag. Her kommer deres lyst til en bedre verden i spil, for generation Z ’gider’ generelt ikke at have et job bare for at have et job. Formålet, altså at redde verden eller gøre en reel forskel er vigtigt for dem, og derfor skal du også være klar til at fortælle hvad jeres forretnings formål er. Formålet – sagen – er afgørende for dem. Ellers dør lysten i ’hvad skal det til for’ og de har ikke lyst til hverken at lære eller at bidrage. Når de til gengæld har forstået, hvad I arbejder for og kan identificere sig med det, og se den røde tråd fra eget job til formål, er de klar til at arbejde solen sort.

Hvis der er forskel på, hvad du siger og hvad du gør, mister de respekten for dig og for jobbet og finder et andet job eller rejser før tid, i deres videre søgning mod autencitet.

Hvis der er forskel på, hvad du siger og hvad du gør, mister de respekten for dig og for jobbet og finder et andet job eller rejser før tid, i deres videre søgning mod autencitet. Som udgangspunkt er de ikke låst på målet eller opgaven bare fordi du har ansat dem. Det bliver de til gengæld, når du gør dig umage for at inddrage dem i det daglige, giver dem selvstændige opgaver, med klare rammer og løbende feedback på deres indsats.

De er supergode til kundekontakt, når du har lært dem, hvad det er I lover kunder/gæster. De er fantastiske til at videreudvikle relationer og oplevelser undervejs, når bare du har gjort dem det klart hvad formålet er og de kender deres handlemuligheder.

De er dygtige til at levere også på fagligheden, når bare du gør dig umage for at træne dem i de færdigheder, de skal have, for at kunne levere i den rigtige kvalitet.

5 råd – Gør Generation Z til en værdifuld del af holdet:

  1. Få styr på din fortælling om hvad din forretnings formål er.
  2. Giv feedback, ofte og specifikt – fang dem i at gøre det rigtige, så du får deres tillid og kan korrigere det forkerte.
  3. Led efter det de er gode til og lad dem blomstre, ved at give dem lov til at dyrke det.
  4. Giv dem en ordentlig træning i det daglige. De kan de meste, de har bare ikke lært det endnu.
  5. Beløn og berøm deres resultater, også ’offentligt’ og husk at fejre deres succeser. De kan godt selv arrangere festen, bare de får lov.

Artiklen er oprindelig bragt på Erhverv København: https://www.erhvervkbh.dk/panelet-de-unge-kan-give-dig-x-factor/

Af Henrik Meng

Rejs: Sådan lød vort mantra, da jeg som yngre i det meste af 20 år arbejdede intenst med ungdomsudveksling i YFU/Youth For Understanding. Sammen med en gruppe returnees som vi hed, fordi vi var rejst ud og kommet hjem igen, brugte jeg det meste af min fritid, inklusive weekender, på at få andre unge afsted på udveksling. I dag ville et slogan som det hurtigt blive slået i hartkorn med indvandrings- og flygtningedebatten, og det har intet med den at gøre, skulle jeg hilse at sige.

Siden jeg var 15 år, har jeg rejst en del. Det startede med et års udvekslingsophold i USA og jeg tror ikke, at jeg overdriver, hvis jeg anslår, at jeg sammenlagt har været kloden rundt ti gange eller mere.

Jeg har rejst alene, med familien og med venner, ja, med rygsæk, på charterferier – og såmænd på både business og 1. klasse. Mine unger har været med, fra de lå i vuggen og kunne “hænge” på en flyvæg og sove det meste af vejen. For mine børns og fremtidens skyld klimakompenserer jeg for mine flyvninger.

Fælles for hver eneste rejse er, at jeg føler mig som et rigere menneske hver eneste gang.

Fælles for hver eneste rejse er, at jeg føler mig som et rigere menneske hver eneste gang. Uden undtagelse har jeg på hver eneste tur mødt venlige, spændende mennesker. Nogle gange i lande og kulturer, der ligger endog meget langt fra den danske. Og hver eneste gang har jeg oplevet facetter af verden og livet, som har glædet mig og givet brændstof til den videre færd. Nye steder, dufte og smage, nye mennesker, bekendte og venner er kommet til. Og sørme, om ikke jeg undervejs har lært en masse om min selv og vores vidunderlige lille smørhul af et land.

Forstå mig nu ret: Jeg elsker Danmark, og jeg elsker at rejse i vores land, både på ferie og på arbejde. Jeg har rejst i Danmark i 30 år, blandt andet for vores turist-gæsters skyld. Måske er det netop det, rejseriet har givet mig allermest, nemlig en glæde ved vores land, vores mangfoldige kultur og vores natur. Og en særlig glæde ved at opdage hvor rigt et land, vi har, og hvor godt vi er stillet, sammenholdt med opdagelsen af, hvor beriget vi er blevet undervejs i historien af folk, der er kommet udefra og er blevet end del af os.

Det er næsten som med astronauterne, da de så Jorden udefra første gang. De mente, at alle mennesker skulle have oplevelsen af at se planeten fra det ydre rum, så vi kunne forstå hvor lille og skrøbelig vores klode er. Sådan er det også med den oplevelse, man får af Danmark, når man ser landet udefra. For det er, når vi rejser ud, at vi for alvor ser vores eget land og de muligheder og glæder, vi har i det daglige.

Så gør Danmark en tjeneste: rejs!

(Debatindlæg oprindelig bragt på fyens.dk)

Af Henrik Meng

Danmark Debat. 

Ambitioner: Spænder du ben for din karriere – også derhjemme?

Jeg er vild med Mikkel Hansen, “vores” ankermand på VM-håndboldholdet. Mikkel siger ikke meget, men det han siger, synes at være velovervejet. Han fortalte i et interview under VM, at han havde bestemt sig til at være den bedste udgave af sig selv både derhjemme og på banen. “I love it” ville Ole Henriksen sikkert sige, om den indstilling.

Det dér med at være den bedste udgave af sig selv har store positive konsekvenser, når man omsætter det i mere end tale. Både på jobbet og derhjemme.

Jeg kalder det at gøre sig umage.

Gallup har lavet en måling, der viser, at der på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads er 16 pct. aktivt engagerede medarbejdere. Bare 16 pct. som reelt gør sig aktivt umage. 73 pct. af os er uengagerede, det vil sige at vi i bedste fald “passer vores arbejde” uden at gøre os særligt umage. Vi er der, gør det vi skal og så går vi hjem igen. I bunden af skalaen er der 11 pct., som Gallup kalder “de aktivt uengagerede”. De gør sig ligefrem umage for at være på tværs, lave så lidt som muligt og sprede dårlig stemning, hvor de kan.

Hvordan mærker vi det i praksis?

Igen og igen hører jeg om interne medarbejderevalueringer, hvor selv meget dygtige medarbejdere ikke får forfremmelsen eller bonussen, simpelthen fordi deres indstilling er forkert. De er negative, passive eller ligefrem destruktive i deres indstilling i det daglige arbejde. Resultatet er, at de ikke ser muligheder, fremmer den gode tone og styrker teamet og dets resultater i det daglige.

Jeg gruer for hvor meget krudt, der spildes på arbejdspladserne, fordi nogle ikke gør sig umage, men i stedet spilder deres talent og tid med at være på tværs, vrangvillige og u-imødekommende over for andres ideer eller nye tiltag i almindelighed. Mest fordi jeg har set, hvor meget et team rent faktisk kan udrette, når ALLE spiller sammen, vil hinanden det bedste og reelt ser forslag, spørgsmål, initiativer og muligheder som en anledning til udvikling i det daglige. Og det gælder altså ikke bare til et VM i håndbold…….

Henrik Meng, Meng & Company a/s, Keynote-speaker

Der er, i min optik, hardware – og der er software, når vi taler detailhandel: Softwaren er de mennesker, vi møder undervejs: Sælgeren, ekspedienten, medarbejderen – ER produktet ud fra et software-synspunkt! Er spillet tabt for dansk detailhandel, eller har vi stadig en chance for at redde nogle af butikkerne ved hjælp af store oplevelser med personlighed i detaljen, og en god portion empatisk hjælpsomhed, mon?

Det er på tide at gøre op med sejlivede kategorier af kunder. Hvor vi før var optagede af, om en kunde var i B eller C-kategorien, så må vi nu se i øjnene, at det er mennesker, vi handler med, uanset om de repræsenterer en virksomhed eller selv forbruger det, de køber.

Det betyder, at vi som virksomheder er nødt til at kende den enkelte kunde og behandle ham eller hende som noget særligt. Tiden hvor kunder ville behandles efter one size fits all er forbi. Det gælder, uanset om en virksomhed sælger livremme eller vindmøller.