Af Henrik Meng

Rejs: Sådan lød vort mantra, da jeg som yngre i det meste af 20 år arbejdede intenst med ungdomsudveksling i YFU/Youth For Understanding. Sammen med en gruppe returnees som vi hed, fordi vi var rejst ud og kommet hjem igen, brugte jeg det meste af min fritid, inklusive weekender, på at få andre unge afsted på udveksling. I dag ville et slogan som det hurtigt blive slået i hartkorn med indvandrings- og flygtningedebatten, og det har intet med den at gøre, skulle jeg hilse at sige.

Siden jeg var 15 år, har jeg rejst en del. Det startede med et års udvekslingsophold i USA og jeg tror ikke, at jeg overdriver, hvis jeg anslår, at jeg sammenlagt har været kloden rundt ti gange eller mere.

Jeg har rejst alene, med familien og med venner, ja, med rygsæk, på charterferier – og såmænd på både business og 1. klasse. Mine unger har været med, fra de lå i vuggen og kunne “hænge” på en flyvæg og sove det meste af vejen. For mine børns og fremtidens skyld klimakompenserer jeg for mine flyvninger.

Fælles for hver eneste rejse er, at jeg føler mig som et rigere menneske hver eneste gang.

Fælles for hver eneste rejse er, at jeg føler mig som et rigere menneske hver eneste gang. Uden undtagelse har jeg på hver eneste tur mødt venlige, spændende mennesker. Nogle gange i lande og kulturer, der ligger endog meget langt fra den danske. Og hver eneste gang har jeg oplevet facetter af verden og livet, som har glædet mig og givet brændstof til den videre færd. Nye steder, dufte og smage, nye mennesker, bekendte og venner er kommet til. Og sørme, om ikke jeg undervejs har lært en masse om min selv og vores vidunderlige lille smørhul af et land.

Forstå mig nu ret: Jeg elsker Danmark, og jeg elsker at rejse i vores land, både på ferie og på arbejde. Jeg har rejst i Danmark i 30 år, blandt andet for vores turist-gæsters skyld. Måske er det netop det, rejseriet har givet mig allermest, nemlig en glæde ved vores land, vores mangfoldige kultur og vores natur. Og en særlig glæde ved at opdage hvor rigt et land, vi har, og hvor godt vi er stillet, sammenholdt med opdagelsen af, hvor beriget vi er blevet undervejs i historien af folk, der er kommet udefra og er blevet end del af os.

Det er næsten som med astronauterne, da de så Jorden udefra første gang. De mente, at alle mennesker skulle have oplevelsen af at se planeten fra det ydre rum, så vi kunne forstå hvor lille og skrøbelig vores klode er. Sådan er det også med den oplevelse, man får af Danmark, når man ser landet udefra. For det er, når vi rejser ud, at vi for alvor ser vores eget land og de muligheder og glæder, vi har i det daglige.

Så gør Danmark en tjeneste: rejs!

(Debatindlæg oprindelig bragt på fyens.dk)

Af Henrik Meng

Danmark Debat. 

Ambitioner: Spænder du ben for din karriere – også derhjemme?

Jeg er vild med Mikkel Hansen, “vores” ankermand på VM-håndboldholdet. Mikkel siger ikke meget, men det han siger, synes at være velovervejet. Han fortalte i et interview under VM, at han havde bestemt sig til at være den bedste udgave af sig selv både derhjemme og på banen. “I love it” ville Ole Henriksen sikkert sige, om den indstilling.

Det dér med at være den bedste udgave af sig selv har store positive konsekvenser, når man omsætter det i mere end tale. Både på jobbet og derhjemme.

Jeg kalder det at gøre sig umage.

Gallup har lavet en måling, der viser, at der på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads er 16 pct. aktivt engagerede medarbejdere. Bare 16 pct. som reelt gør sig aktivt umage. 73 pct. af os er uengagerede, det vil sige at vi i bedste fald “passer vores arbejde” uden at gøre os særligt umage. Vi er der, gør det vi skal og så går vi hjem igen. I bunden af skalaen er der 11 pct., som Gallup kalder “de aktivt uengagerede”. De gør sig ligefrem umage for at være på tværs, lave så lidt som muligt og sprede dårlig stemning, hvor de kan.

Hvordan mærker vi det i praksis?

Igen og igen hører jeg om interne medarbejderevalueringer, hvor selv meget dygtige medarbejdere ikke får forfremmelsen eller bonussen, simpelthen fordi deres indstilling er forkert. De er negative, passive eller ligefrem destruktive i deres indstilling i det daglige arbejde. Resultatet er, at de ikke ser muligheder, fremmer den gode tone og styrker teamet og dets resultater i det daglige.

Jeg gruer for hvor meget krudt, der spildes på arbejdspladserne, fordi nogle ikke gør sig umage, men i stedet spilder deres talent og tid med at være på tværs, vrangvillige og u-imødekommende over for andres ideer eller nye tiltag i almindelighed. Mest fordi jeg har set, hvor meget et team rent faktisk kan udrette, når ALLE spiller sammen, vil hinanden det bedste og reelt ser forslag, spørgsmål, initiativer og muligheder som en anledning til udvikling i det daglige. Og det gælder altså ikke bare til et VM i håndbold…….

Henrik Meng, Meng & Company a/s, Keynote-speaker

Der er, i min optik, hardware – og der er software, når vi taler detailhandel: Softwaren er de mennesker, vi møder undervejs: Sælgeren, ekspedienten, medarbejderen – ER produktet ud fra et software-synspunkt! Er spillet tabt for dansk detailhandel, eller har vi stadig en chance for at redde nogle af butikkerne ved hjælp af store oplevelser med personlighed i detaljen, og en god portion empatisk hjælpsomhed, mon?

Det er på tide at gøre op med sejlivede kategorier af kunder. Hvor vi før var optagede af, om en kunde var i B eller C-kategorien, så må vi nu se i øjnene, at det er mennesker, vi handler med, uanset om de repræsenterer en virksomhed eller selv forbruger det, de køber.

Det betyder, at vi som virksomheder er nødt til at kende den enkelte kunde og behandle ham eller hende som noget særligt. Tiden hvor kunder ville behandles efter one size fits all er forbi. Det gælder, uanset om en virksomhed sælger livremme eller vindmøller.