Meng & Company a/s

Nutidens unge generation er endnu mere motiveret for at gøre en forskel , både i livet og på arbejdsmarkedet. Det kan være guld værd for din forretning.

Af Henrik Meng

Nutidens unge generation er måske endnu stærkere og endnu mere motiveret til at gøre en forskel, både i livet og på arbejdsmarkedet, end den forrige var. De kan blive guld værd for din forretning, måske endda redde den og løfte kundeoplevelserne til nye højder hvis du forstår dem og behandler dem ordentligt.

Vi taler om den sidste rest af generation Y og hele generation Z. Generation Z er vokset op med en smartphone i hånden. De er vanvittigt dygtige til teknologi, de kender ikke til tiden, før vi alle blev suget ned i den digitale malstrøm. De er beredte til stor omskiftlighed. De er fantastiske til at multitaske, til gengæld er deres tålmodighed grænsende til ikke-eksisterende. De er dygtige til at skabe relationer, til at begå sig socialt og har et kæmpe netværk, som de er i kontakt med hver 30. sekund på en social platform. De ved, hvad de vil, eller måske reelt – hvad de ikke vil. De kan være svære at lave konkrete aftaler med, for de vil allerhelst holde alle muligheder åbne til sidste øjeblik.

Fordi de er vokset op med sociale medier, hvor responsen ’like’ er vigtig, har de stort behov for feedback. De leder efter bekræftelse og du har en vigtig opgave med at fortælle dem, hvordan de performer.

Og fordi de er vant til at have så mange bolde i luften på en gang, har de ofte brug for et sted at høre til, selvom de nok har flere jobs i gang på samme tid. Et sted, der er trygt og hvor holdet er et hold, der kæmper for samme sag. Her kommer deres lyst til en bedre verden i spil, for generation Z ’gider’ generelt ikke at have et job bare for at have et job. Formålet, altså at redde verden eller gøre en reel forskel er vigtigt for dem, og derfor skal du også være klar til at fortælle hvad jeres forretnings formål er. Formålet – sagen – er afgørende for dem. Ellers dør lysten i ’hvad skal det til for’ og de har ikke lyst til hverken at lære eller at bidrage. Når de til gengæld har forstået, hvad I arbejder for og kan identificere sig med det, og se den røde tråd fra eget job til formål, er de klar til at arbejde solen sort.

Hvis der er forskel på, hvad du siger og hvad du gør, mister de respekten for dig og for jobbet og finder et andet job eller rejser før tid, i deres videre søgning mod autencitet.

Hvis der er forskel på, hvad du siger og hvad du gør, mister de respekten for dig og for jobbet og finder et andet job eller rejser før tid, i deres videre søgning mod autencitet. Som udgangspunkt er de ikke låst på målet eller opgaven bare fordi du har ansat dem. Det bliver de til gengæld, når du gør dig umage for at inddrage dem i det daglige, giver dem selvstændige opgaver, med klare rammer og løbende feedback på deres indsats.

De er supergode til kundekontakt, når du har lært dem, hvad det er I lover kunder/gæster. De er fantastiske til at videreudvikle relationer og oplevelser undervejs, når bare du har gjort dem det klart hvad formålet er og de kender deres handlemuligheder.

De er dygtige til at levere også på fagligheden, når bare du gør dig umage for at træne dem i de færdigheder, de skal have, for at kunne levere i den rigtige kvalitet.

5 råd – Gør Generation Z til en værdifuld del af holdet:

  1. Få styr på din fortælling om hvad din forretnings formål er.
  2. Giv feedback, ofte og specifikt – fang dem i at gøre det rigtige, så du får deres tillid og kan korrigere det forkerte.
  3. Led efter det de er gode til og lad dem blomstre, ved at give dem lov til at dyrke det.
  4. Giv dem en ordentlig træning i det daglige. De kan de meste, de har bare ikke lært det endnu.
  5. Beløn og berøm deres resultater, også ’offentligt’ og husk at fejre deres succeser. De kan godt selv arrangere festen, bare de får lov.

Artiklen er oprindelig bragt på Erhverv København: https://www.erhvervkbh.dk/panelet-de-unge-kan-give-dig-x-factor/

Hvis du er butiksejer og vil overleve Amazons snarlige indtog i Danmark, bør du først og fremmest lære at tænke som Amazon.

Debatindlæg af Henrik Meng

Så er det åbenbart igen sæson for rygsvømning. Hver gang emnet detailhandel dukker op i øjeblikket, hører vi samtidig hvor skidt for detailhandlen det er, at internetgiganten Amazon er på vej til Danmark.

Dårlige undskyldninger står i kø. Amazon er dominerende, de presser priserne og de har en fantastisk kundeservice, lyder det. Jep, sådan er det, og sådan er de. Jeg handler selv hos Amazon og er mildest talt imponeret over deres enestående kundeservice, når noget går galt.

Og når alt virker, så virker glider det fortrinligt. Alene deres bestillingsalgoritme er fantastisk. Systemet husker mig, og lurer hvad mine foretrukne valg er på en række områder. Det minder mig løbende om, hvad jeg måske også skulle købe i forlængelse af mit aktuelle køb både i form af relaterede produkter og mersalg. Det startede med bøger. Nu gælder det også gaver, dimser og musik. De har altid det, jeg ikke kan finde andre steder og jeg betaler gerne porto, told og det ekstra for at få den vare, jeg vil have. Senest købte jeg nye poser til noget avanceret køkkenelektronik, hvor de lokale butikker meldte pas. Amazon? De leverede på tre dage.

Amazon ved en masse om mig og er gode til at lave forslag på en måde, så jeg får lyst til at købe. Og når jeg ikke har besøgt dem en tid, får jeg ind imellem en besked om at de savner mig, og at de forresten lige har noget, jeg skal se. Det føles ikke påtrængende. Clickbait? Måske. Klikrate? Høj. Tilfredshed? Meget høj.

Det, der har gjort Amazon så store og stærke, er teknologi, veltilrettelagt marketing og vellykket kommunikation.

Hvis jeg havde en butik, så ville jeg få nogen til at besøge min butik og få kortlagt potentialet for forbedringer af kundeoplevelsen.

Hvis jeg havde en butik, så ville jeg få nogen til at besøge min butik og få kortlagt potentialet for forbedringer af kundeoplevelsen. Jeg ville også spørge mig selv, hvad Amazon mon ville gøre for at forbedre kundeoplevelsen i min butik og så ville jeg indføre de forbedringer. Jeg ville også tage en klar beslutning om, hvorvidt kunderne skulle kende mine ansatte på en distinkt faglig ekspertise eller blot kunne ekspedere uden at have en udpræget faglighed med sig.

Jeg ville tage stilling til, om butikken skulle være indrettet som en inspirerende og relevant ramme om mine varer eller være et sted for midlertidig opbevaring af varer. Jeg ville også beslutte mig for, om mine ansatte skulle inddrages i arbejdet med kundeoplevelsen og kunderejsen eller ej. Jeg ville tage stilling til, om det kun var mig, der skulle træne i at levere suveræne kundeoplevelser eller om hele personalet skulle træne med mig, hver dag. Om vi skulle motivere hinanden til at skabe mersalg, generere højere kundetilfredshed og dele brugbare erfaringer med hinanden dagligt.

Jeg ville også se meget nøje på, om vi skulle inddrage kunderne direkte i udviklingen af kundeoplevelsen, både den i butikken og online og jeg ville se på hvordan vi kunne sikre den bedst mulige kundeoplevelse, når noget gik galt. Jeg ville føle, at bolden altid var på min banehalvdel, ikke på kundens.

(Debatindlægget blev oprindelig bragt på finans.dk)

Skal vi kontakte dig?

Udfyld kontaktformularen, hvis vi skal kontakte dig og fortælle dig mere om, hvordan du kan arbejde med kundeoplevelsen i din forretning.

Af Jan Lockhart, seniorrådgiver

At charterselskaberne fortsat holder skruen i vandet, og de fleste af dem ovenikøbet tjener penge, skyldes, at de generelt set har været langt dygtigere til at produktudvikle, end rygtet ellers fortæller. F.eks. med nye destinationer, bedre hoteller og introduktion af nye koncepter. Men der er ingen tvivl om, at presset på charterbrancen kun bliver større de kommende år, og det gør kravene til konstant konceptudvikling således også.

Hvert år ved denne tid dukker der nye, spændende forudsigelser op fra diverse eksperter om danskernes fremtidige rejsemønstre. De fleste af disse handler om, at danskerne har vendt ryggen til den traditionelle solferie på Mallorca til fordel for selvrealiserende ekspeditioner i Burmas uvejsomme jungle og meditationskurser i Nepals tyndeste luft.

Jeg bliver dog nødt til at indskyde, at fakta viser noget andet.

Det er korrekt, at danskerne gennem de seneste par årtier i stigende grad har brugt deres ferie på at besøge fjerntliggend destinationer. Herunder også Nepal. Det er den positive konsekvens af at konkurrencen indenfor europæisk luftrum blev sat fri for 25 år siden. Før den tid havde vi reelt kun Spies’ eller Tjæreborgs charterfly at stige ombord i. At rejse med rutefly var dengang forbeholdt firmakunder og velhavende private. Sådan er det heldigvis ikke mere.

Siden liberaliseringen af luftfarten er udbudet af ruter fra danske lufthavne eksploderet, og priserne er raslet ned.

Men rigtig mange danskere køber faktisk fortsat en god gammeldags, ganske ufleksibel rejse hos charterselskaberne. Antallet af solgte charterrejser i Danmark har således i mange år ligget omkring 1 million årligt.