Vores netop gennemførte meningsmåling om danskernes syn på serviceniveauet i forretninger og servicevirksomheder viser, at serviceniveauet kan blive meget bedre.

Af Jesper Riege

Fra den 17.-28. juni har vi på meng.dk og sociale medier kørt en mini survey og spurgt danskerne om deres holdning til kundeservice, og billedet er ret klart.

Gap mellem vigtighed og vurdering
Personlig kundeservice og servicemedarbejderens engagement ER meget vigtigt – faktisk en hel del vigtigere end produktets pris, som den øverste graf tydeligt viser. Samtidig viser undersøgelsen, som knap 150 valgte at deltage i, at vurderingen af det faktiske serviceniveau ligger meget lavere end vurderingen af vigtigheden af serviceniveauet (nederste graf).

I Meng & Company a/s ser vi et klart udviklingspotentiale på området, og meningsmålingens resultat stemmer meget godt overens med det, vi ser, når vi er ude for at hjælpe servicevirksomheder. Vi møder mange medarbejdere, som gør det godt, men som må indse, at der skal en ny tilgang og et nyt mindset til, der tager udgangspunkt i, at godt ikke er godt nok. Den enkelte forretning skal satse benhårdt på at skabe ikke bare gode, men de allerbedste kundeoplevelser, hver gang, for hver enkelt kunde, der kommer ind i forretningen.

Det er heldigvis ikke så svært, som det måske lyder. Med 5 enkle råd kan du faktisk hurtigt lære at møde kunden på en ny måde.

5 råd: Sådan møder du kunden

  1. Sørg for, at folk føler sig personligt velkommen i din forretning
  2. Opdag kundens ærinde og behov
  3. Find og præsentér en god løsning, som starter i dag
  4. Interessér dig for, hvad kunden ellers har af bekymringer/behov
  5. Sig tak for handlen, tak for besøget og invitér kunden til at komme igen.

Lad de 5 råd blive et fast ”mantra” – en rød tråd som hver enkelt medarbejder følger, hver dag, og det vil helt sikkert skabe positive resultater!

Debat. 
Turisme: Turismeorganisationerne har svært ved at få armene ned i disse år. Det skyldes, at et betydeligt øget antal turister besøger Danmark. Rigtig mange af dem kommer for naturoplevelserne og rigtig mange lejer sommerhuse langs kysterne, ikke mindst langs Vestkysten. Så kunne man tro at kysten er, ja, klar – men er den nu også det?

Af Henrik Meng

Gode kræfter arbejder på at gøre sig endnu mere umage overfor turisterne, og der bliver postet store midler i at markedsføre den danske natur og de danske kyststrækninger.

Enhver region med respekt for sig selv har en turismeorganisation, der arbejder intenst på at markedsføre museer, attraktioner og restauranter. Der bliver lavet websites, pjecer, annoncer og dronevideoer, der skyder pittoreske billeder fra kystlinierne. Det fejler – som man siger på jysk – ikke noget. Det er bare ikke nok.

For hvad er det virkelig trækker turisterne til, når det kommer til stykket? Hvad er det de mindes om Danmark, når de rejser hjem igen og sidder til et middagsselskab med deres venner? Hvad mindes du selv fra dine rejser?

Personligt bliver min interesse for et land, en by eller et område vakt, fordi der er noget at komme for; særegne museer, natur der ikke findes i min baghave derhjemme, lækre spisesteder, sagnomspundne teatre, den slags. Men det, der gør, at jeg kommer tilbage til et land, det er de mennesker, jeg møder som turist.

Personligt bliver min interesse for et land, en by eller et område vakt, fordi der er noget at komme for; særegne museer, natur der ikke findes i min baghave derhjemme, lækre spisesteder, sagnomspundne teatre, den slags. Men det, der gør, at jeg kommer tilbage til et land, det er de mennesker, jeg møder som turist. Ham den venlige, der viser mig vej i mylderet af uforståelige gadenavne, hende der giver sig tid til at anbefale mig ét museum frem for et andet – tjeneren på restauranten, der hellere vil inspirere med den særlige egnsret end at stoppe dét typiske turistfoder ned i halsen på mig. Det er de mennesker, der løfter min oplevelse som turist fra tilfredsstillende til uforglemmelig. Måske har du det selv sådan?

Alt for tit hører jeg fra turister og udlændinge, at danskerne er lukkede og svære at komme ind på livet af. De mærker for sjældent den særlige danske “hygge”, vi bryster os af at være verdensmestre i. Og det er jo ikke fordi, vi ikke kan kommunikere med turisterne. Det er heller ikke, fordi turisterne er ligegyldige i det store samfundsbillede – tværtimod genererer turisme mange tusinde arbejdspladser og beskæftiger flere hundredetusind danskere.

Jeg tror, det er fordi, vi har en slags mini-storhedsvanvid. For vi har det jo godt i Danmark, og vi er kendt ude i verden for store bedrifter; vi er langt bedre end udlændinge, og turisterne skal i hvert fald ikke komme og tro, at de på nogen som helst måde kan måle sig med os. Den stemning, den indstilling mærker turisterne. Og det er katastrofalt, for når de kommer i så store antal som det er tilfældet i disse år, så har vi verdens bedste chance for at sikre, at de kommer tilbage igen. Men så skal vi altså se at finde den berømte “hygge” frem for alvor, åbne vores arme og bruge langt flere midler og kræfter på at træne hinanden i at være verdens bedste værter.

Kysten er ikke klar, endnu.

Vi sætter altid pris på den gode service, når vi er i udlandet. Desværre leverer vi den alt for sjældent herhjemme.

Turismeorganisationerne jubler over et stigende antal turister til Danmark i disse år – og alle tal og målinger peger på, at turisterne virkelig har forelsket sig i Danmark. De besøger de større byer, de besøger museerne, de overnatter i danskernes sommerhuse og de sætter tænderne i dansk gastronomi med stor appetit.

Samtidig kan vi glæde os over at turisterne også er vilde med de oplevelser, der findes i naturen og langs de danske kyste. Rent faktisk bidrog kyst- og naturturisme i Danmark til hele 870.000 overnatninger i 2018 og dermed tegner den del af dansk turisme sig for halvdelen af stigningen i overnatninger i Danmark i disse år. 

Fremgangen i turismesektoreren betyder øget beskæftigelse i de områder af Danmark, som kæmper med mærkater som “udkant”, “yderområder” og den “rådne banan”. Den positive udviklingen kan i den grad mærkes langs kysterne og ikke mindst på øerne. 

Turisterne kommer uden tvivl til Danmark på grund af det store udbud af oplevelser og den megen positive opmærksomhed Danmark har i internationale medier, når det gælder for eksempel kultur, design og gastronomi. Men de skal komme tilbage på grund af værtskabet og en nærværende, opvakt og ægte service. Den type service vi danskere selv elsker at få, når vi rejser udenlands, men som vi tit glemmer at yde herhjemme. Den type service, der gør, at vores høje priser giver mening.

Godt halvdelen af de turister, der besøger Danmark kommer fra vore nabolande. Lande, hvor priserne også er høje, men ikke nær så høje som i Danmark. Hvis Danmark skal blive ved med at være en populær destination, så skal vi have langt mere fokus på værtskabet og servicen. Vi kommer ikke til at kunne konkurrere på pris, så derfor skal vi sætte ind på uddannelsen af de mennesker, der har den direkte kontakt til turisterne.

Det er fuldstændig afgørende, at personalet ude på museer, restaurationer og attraktioner efterlader det bedst mulige indtryk. En god vært er guld værd, når det lunefulde danske sommervejr viser sig, når maden ikke smager godt, når rutsjebanen er gået i stykker eller man er faret vild på de danske landeveje. 


Kender du den anerkendte metode, der giver licens til at begejstre?

Læs mere


Alt for ofte hører jeg sætninger som »der er simpelthen så mange turister, det er ikke til at være nogen steder« eller »jeg får lyst til at gemme mig, når turisterne kommer«. Jeg hører også tit om forkromede handleplaner og turismestrategier, der aldrig bliver ført ud i virkeligheden. Bag begge iagttagelser tror jeg, der gemmer sig det banale forhold, at man skal gå dedikeret til værks, når man har med turister at gøre. For turisterne er dedikerede i deres valg af destination og oplevelser og de har både store pengesummer og forventninger på spil. Hvis vi kvitterer for deres forventninger med korslagte arme og mangel på empati, og ikke gør os umage som værter, så skriver turisterne dårlige anmeldelser. Og de anmeldelser bliver læst mere end nogensinde.

Turisterne elsker Danmark. Men nu skal vi også elske turisterne.

Meng & Company a/s

Nutidens unge generation er endnu mere motiveret for at gøre en forskel , både i livet og på arbejdsmarkedet. Det kan være guld værd for din forretning.

Af Henrik Meng

Nutidens unge generation er måske endnu stærkere og endnu mere motiveret til at gøre en forskel, både i livet og på arbejdsmarkedet, end den forrige var. De kan blive guld værd for din forretning, måske endda redde den og løfte kundeoplevelserne til nye højder hvis du forstår dem og behandler dem ordentligt.

Vi taler om den sidste rest af generation Y og hele generation Z. Generation Z er vokset op med en smartphone i hånden. De er vanvittigt dygtige til teknologi, de kender ikke til tiden, før vi alle blev suget ned i den digitale malstrøm. De er beredte til stor omskiftlighed. De er fantastiske til at multitaske, til gengæld er deres tålmodighed grænsende til ikke-eksisterende. De er dygtige til at skabe relationer, til at begå sig socialt og har et kæmpe netværk, som de er i kontakt med hver 30. sekund på en social platform. De ved, hvad de vil, eller måske reelt – hvad de ikke vil. De kan være svære at lave konkrete aftaler med, for de vil allerhelst holde alle muligheder åbne til sidste øjeblik.

Fordi de er vokset op med sociale medier, hvor responsen ’like’ er vigtig, har de stort behov for feedback. De leder efter bekræftelse og du har en vigtig opgave med at fortælle dem, hvordan de performer.

Og fordi de er vant til at have så mange bolde i luften på en gang, har de ofte brug for et sted at høre til, selvom de nok har flere jobs i gang på samme tid. Et sted, der er trygt og hvor holdet er et hold, der kæmper for samme sag. Her kommer deres lyst til en bedre verden i spil, for generation Z ’gider’ generelt ikke at have et job bare for at have et job. Formålet, altså at redde verden eller gøre en reel forskel er vigtigt for dem, og derfor skal du også være klar til at fortælle hvad jeres forretnings formål er. Formålet – sagen – er afgørende for dem. Ellers dør lysten i ’hvad skal det til for’ og de har ikke lyst til hverken at lære eller at bidrage. Når de til gengæld har forstået, hvad I arbejder for og kan identificere sig med det, og se den røde tråd fra eget job til formål, er de klar til at arbejde solen sort.

Hvis der er forskel på, hvad du siger og hvad du gør, mister de respekten for dig og for jobbet og finder et andet job eller rejser før tid, i deres videre søgning mod autencitet.

Hvis der er forskel på, hvad du siger og hvad du gør, mister de respekten for dig og for jobbet og finder et andet job eller rejser før tid, i deres videre søgning mod autencitet. Som udgangspunkt er de ikke låst på målet eller opgaven bare fordi du har ansat dem. Det bliver de til gengæld, når du gør dig umage for at inddrage dem i det daglige, giver dem selvstændige opgaver, med klare rammer og løbende feedback på deres indsats.

De er supergode til kundekontakt, når du har lært dem, hvad det er I lover kunder/gæster. De er fantastiske til at videreudvikle relationer og oplevelser undervejs, når bare du har gjort dem det klart hvad formålet er og de kender deres handlemuligheder.

De er dygtige til at levere også på fagligheden, når bare du gør dig umage for at træne dem i de færdigheder, de skal have, for at kunne levere i den rigtige kvalitet.

5 råd – Gør Generation Z til en værdifuld del af holdet:

  1. Få styr på din fortælling om hvad din forretnings formål er.
  2. Giv feedback, ofte og specifikt – fang dem i at gøre det rigtige, så du får deres tillid og kan korrigere det forkerte.
  3. Led efter det de er gode til og lad dem blomstre, ved at give dem lov til at dyrke det.
  4. Giv dem en ordentlig træning i det daglige. De kan de meste, de har bare ikke lært det endnu.
  5. Beløn og berøm deres resultater, også ’offentligt’ og husk at fejre deres succeser. De kan godt selv arrangere festen, bare de får lov.

Artiklen er oprindelig bragt på Erhverv København: https://www.erhvervkbh.dk/panelet-de-unge-kan-give-dig-x-factor/

Hvis du er butiksejer og vil overleve Amazons snarlige indtog i Danmark, bør du først og fremmest lære at tænke som Amazon.

Debatindlæg af Henrik Meng

Så er det åbenbart igen sæson for rygsvømning. Hver gang emnet detailhandel dukker op i øjeblikket, hører vi samtidig hvor skidt for detailhandlen det er, at internetgiganten Amazon er på vej til Danmark.

Dårlige undskyldninger står i kø. Amazon er dominerende, de presser priserne og de har en fantastisk kundeservice, lyder det. Jep, sådan er det, og sådan er de. Jeg handler selv hos Amazon og er mildest talt imponeret over deres enestående kundeservice, når noget går galt.

Og når alt virker, så virker glider det fortrinligt. Alene deres bestillingsalgoritme er fantastisk. Systemet husker mig, og lurer hvad mine foretrukne valg er på en række områder. Det minder mig løbende om, hvad jeg måske også skulle købe i forlængelse af mit aktuelle køb både i form af relaterede produkter og mersalg. Det startede med bøger. Nu gælder det også gaver, dimser og musik. De har altid det, jeg ikke kan finde andre steder og jeg betaler gerne porto, told og det ekstra for at få den vare, jeg vil have. Senest købte jeg nye poser til noget avanceret køkkenelektronik, hvor de lokale butikker meldte pas. Amazon? De leverede på tre dage.

Amazon ved en masse om mig og er gode til at lave forslag på en måde, så jeg får lyst til at købe. Og når jeg ikke har besøgt dem en tid, får jeg ind imellem en besked om at de savner mig, og at de forresten lige har noget, jeg skal se. Det føles ikke påtrængende. Clickbait? Måske. Klikrate? Høj. Tilfredshed? Meget høj.

Det, der har gjort Amazon så store og stærke, er teknologi, veltilrettelagt marketing og vellykket kommunikation.

Hvis jeg havde en butik, så ville jeg få nogen til at besøge min butik og få kortlagt potentialet for forbedringer af kundeoplevelsen.

Hvis jeg havde en butik, så ville jeg få nogen til at besøge min butik og få kortlagt potentialet for forbedringer af kundeoplevelsen. Jeg ville også spørge mig selv, hvad Amazon mon ville gøre for at forbedre kundeoplevelsen i min butik og så ville jeg indføre de forbedringer. Jeg ville også tage en klar beslutning om, hvorvidt kunderne skulle kende mine ansatte på en distinkt faglig ekspertise eller blot kunne ekspedere uden at have en udpræget faglighed med sig.

Jeg ville tage stilling til, om butikken skulle være indrettet som en inspirerende og relevant ramme om mine varer eller være et sted for midlertidig opbevaring af varer. Jeg ville også beslutte mig for, om mine ansatte skulle inddrages i arbejdet med kundeoplevelsen og kunderejsen eller ej. Jeg ville tage stilling til, om det kun var mig, der skulle træne i at levere suveræne kundeoplevelser eller om hele personalet skulle træne med mig, hver dag. Om vi skulle motivere hinanden til at skabe mersalg, generere højere kundetilfredshed og dele brugbare erfaringer med hinanden dagligt.

Jeg ville også se meget nøje på, om vi skulle inddrage kunderne direkte i udviklingen af kundeoplevelsen, både den i butikken og online og jeg ville se på hvordan vi kunne sikre den bedst mulige kundeoplevelse, når noget gik galt. Jeg ville føle, at bolden altid var på min banehalvdel, ikke på kundens.

(Debatindlægget blev oprindelig bragt på finans.dk)

Skal vi kontakte dig?

Udfyld kontaktformularen, hvis vi skal kontakte dig og fortælle dig mere om, hvordan du kan arbejde med kundeoplevelsen i din forretning.