Debat. 
Turisme: Turismeorganisationerne har svært ved at få armene ned i disse år. Det skyldes, at et betydeligt øget antal turister besøger Danmark. Rigtig mange af dem kommer for naturoplevelserne og rigtig mange lejer sommerhuse langs kysterne, ikke mindst langs Vestkysten. Så kunne man tro at kysten er, ja, klar – men er den nu også det?

Af Henrik Meng

Gode kræfter arbejder på at gøre sig endnu mere umage overfor turisterne, og der bliver postet store midler i at markedsføre den danske natur og de danske kyststrækninger.

Enhver region med respekt for sig selv har en turismeorganisation, der arbejder intenst på at markedsføre museer, attraktioner og restauranter. Der bliver lavet websites, pjecer, annoncer og dronevideoer, der skyder pittoreske billeder fra kystlinierne. Det fejler – som man siger på jysk – ikke noget. Det er bare ikke nok.

For hvad er det virkelig trækker turisterne til, når det kommer til stykket? Hvad er det de mindes om Danmark, når de rejser hjem igen og sidder til et middagsselskab med deres venner? Hvad mindes du selv fra dine rejser?

Personligt bliver min interesse for et land, en by eller et område vakt, fordi der er noget at komme for; særegne museer, natur der ikke findes i min baghave derhjemme, lækre spisesteder, sagnomspundne teatre, den slags. Men det, der gør, at jeg kommer tilbage til et land, det er de mennesker, jeg møder som turist.

Personligt bliver min interesse for et land, en by eller et område vakt, fordi der er noget at komme for; særegne museer, natur der ikke findes i min baghave derhjemme, lækre spisesteder, sagnomspundne teatre, den slags. Men det, der gør, at jeg kommer tilbage til et land, det er de mennesker, jeg møder som turist. Ham den venlige, der viser mig vej i mylderet af uforståelige gadenavne, hende der giver sig tid til at anbefale mig ét museum frem for et andet – tjeneren på restauranten, der hellere vil inspirere med den særlige egnsret end at stoppe dét typiske turistfoder ned i halsen på mig. Det er de mennesker, der løfter min oplevelse som turist fra tilfredsstillende til uforglemmelig. Måske har du det selv sådan?

Alt for tit hører jeg fra turister og udlændinge, at danskerne er lukkede og svære at komme ind på livet af. De mærker for sjældent den særlige danske “hygge”, vi bryster os af at være verdensmestre i. Og det er jo ikke fordi, vi ikke kan kommunikere med turisterne. Det er heller ikke, fordi turisterne er ligegyldige i det store samfundsbillede – tværtimod genererer turisme mange tusinde arbejdspladser og beskæftiger flere hundredetusind danskere.

Jeg tror, det er fordi, vi har en slags mini-storhedsvanvid. For vi har det jo godt i Danmark, og vi er kendt ude i verden for store bedrifter; vi er langt bedre end udlændinge, og turisterne skal i hvert fald ikke komme og tro, at de på nogen som helst måde kan måle sig med os. Den stemning, den indstilling mærker turisterne. Og det er katastrofalt, for når de kommer i så store antal som det er tilfældet i disse år, så har vi verdens bedste chance for at sikre, at de kommer tilbage igen. Men så skal vi altså se at finde den berømte “hygge” frem for alvor, åbne vores arme og bruge langt flere midler og kræfter på at træne hinanden i at være verdens bedste værter.

Kysten er ikke klar, endnu.

Vi sætter altid pris på den gode service, når vi er i udlandet. Desværre leverer vi den alt for sjældent herhjemme.

Turismeorganisationerne jubler over et stigende antal turister til Danmark i disse år – og alle tal og målinger peger på, at turisterne virkelig har forelsket sig i Danmark. De besøger de større byer, de besøger museerne, de overnatter i danskernes sommerhuse og de sætter tænderne i dansk gastronomi med stor appetit.

Samtidig kan vi glæde os over at turisterne også er vilde med de oplevelser, der findes i naturen og langs de danske kyste. Rent faktisk bidrog kyst- og naturturisme i Danmark til hele 870.000 overnatninger i 2018 og dermed tegner den del af dansk turisme sig for halvdelen af stigningen i overnatninger i Danmark i disse år. 

Fremgangen i turismesektoreren betyder øget beskæftigelse i de områder af Danmark, som kæmper med mærkater som “udkant”, “yderområder” og den “rådne banan”. Den positive udviklingen kan i den grad mærkes langs kysterne og ikke mindst på øerne. 

Turisterne kommer uden tvivl til Danmark på grund af det store udbud af oplevelser og den megen positive opmærksomhed Danmark har i internationale medier, når det gælder for eksempel kultur, design og gastronomi. Men de skal komme tilbage på grund af værtskabet og en nærværende, opvakt og ægte service. Den type service vi danskere selv elsker at få, når vi rejser udenlands, men som vi tit glemmer at yde herhjemme. Den type service, der gør, at vores høje priser giver mening.

Godt halvdelen af de turister, der besøger Danmark kommer fra vore nabolande. Lande, hvor priserne også er høje, men ikke nær så høje som i Danmark. Hvis Danmark skal blive ved med at være en populær destination, så skal vi have langt mere fokus på værtskabet og servicen. Vi kommer ikke til at kunne konkurrere på pris, så derfor skal vi sætte ind på uddannelsen af de mennesker, der har den direkte kontakt til turisterne.

Det er fuldstændig afgørende, at personalet ude på museer, restaurationer og attraktioner efterlader det bedst mulige indtryk. En god vært er guld værd, når det lunefulde danske sommervejr viser sig, når maden ikke smager godt, når rutsjebanen er gået i stykker eller man er faret vild på de danske landeveje. 


Kender du den anerkendte metode, der giver licens til at begejstre?

Læs mere


Alt for ofte hører jeg sætninger som »der er simpelthen så mange turister, det er ikke til at være nogen steder« eller »jeg får lyst til at gemme mig, når turisterne kommer«. Jeg hører også tit om forkromede handleplaner og turismestrategier, der aldrig bliver ført ud i virkeligheden. Bag begge iagttagelser tror jeg, der gemmer sig det banale forhold, at man skal gå dedikeret til værks, når man har med turister at gøre. For turisterne er dedikerede i deres valg af destination og oplevelser og de har både store pengesummer og forventninger på spil. Hvis vi kvitterer for deres forventninger med korslagte arme og mangel på empati, og ikke gør os umage som værter, så skriver turisterne dårlige anmeldelser. Og de anmeldelser bliver læst mere end nogensinde.

Turisterne elsker Danmark. Men nu skal vi også elske turisterne.

Af Henrik Meng

Rejs: Sådan lød vort mantra, da jeg som yngre i det meste af 20 år arbejdede intenst med ungdomsudveksling i YFU/Youth For Understanding. Sammen med en gruppe returnees som vi hed, fordi vi var rejst ud og kommet hjem igen, brugte jeg det meste af min fritid, inklusive weekender, på at få andre unge afsted på udveksling. I dag ville et slogan som det hurtigt blive slået i hartkorn med indvandrings- og flygtningedebatten, og det har intet med den at gøre, skulle jeg hilse at sige.

Siden jeg var 15 år, har jeg rejst en del. Det startede med et års udvekslingsophold i USA og jeg tror ikke, at jeg overdriver, hvis jeg anslår, at jeg sammenlagt har været kloden rundt ti gange eller mere.

Jeg har rejst alene, med familien og med venner, ja, med rygsæk, på charterferier – og såmænd på både business og 1. klasse. Mine unger har været med, fra de lå i vuggen og kunne “hænge” på en flyvæg og sove det meste af vejen. For mine børns og fremtidens skyld klimakompenserer jeg for mine flyvninger.

Fælles for hver eneste rejse er, at jeg føler mig som et rigere menneske hver eneste gang.

Fælles for hver eneste rejse er, at jeg føler mig som et rigere menneske hver eneste gang. Uden undtagelse har jeg på hver eneste tur mødt venlige, spændende mennesker. Nogle gange i lande og kulturer, der ligger endog meget langt fra den danske. Og hver eneste gang har jeg oplevet facetter af verden og livet, som har glædet mig og givet brændstof til den videre færd. Nye steder, dufte og smage, nye mennesker, bekendte og venner er kommet til. Og sørme, om ikke jeg undervejs har lært en masse om min selv og vores vidunderlige lille smørhul af et land.

Forstå mig nu ret: Jeg elsker Danmark, og jeg elsker at rejse i vores land, både på ferie og på arbejde. Jeg har rejst i Danmark i 30 år, blandt andet for vores turist-gæsters skyld. Måske er det netop det, rejseriet har givet mig allermest, nemlig en glæde ved vores land, vores mangfoldige kultur og vores natur. Og en særlig glæde ved at opdage hvor rigt et land, vi har, og hvor godt vi er stillet, sammenholdt med opdagelsen af, hvor beriget vi er blevet undervejs i historien af folk, der er kommet udefra og er blevet end del af os.

Det er næsten som med astronauterne, da de så Jorden udefra første gang. De mente, at alle mennesker skulle have oplevelsen af at se planeten fra det ydre rum, så vi kunne forstå hvor lille og skrøbelig vores klode er. Sådan er det også med den oplevelse, man får af Danmark, når man ser landet udefra. For det er, når vi rejser ud, at vi for alvor ser vores eget land og de muligheder og glæder, vi har i det daglige.

Så gør Danmark en tjeneste: rejs!

(Debatindlæg oprindelig bragt på fyens.dk)

Af Jan Lockhart, seniorrådgiver

At charterselskaberne fortsat holder skruen i vandet, og de fleste af dem ovenikøbet tjener penge, skyldes, at de generelt set har været langt dygtigere til at produktudvikle, end rygtet ellers fortæller. F.eks. med nye destinationer, bedre hoteller og introduktion af nye koncepter. Men der er ingen tvivl om, at presset på charterbrancen kun bliver større de kommende år, og det gør kravene til konstant konceptudvikling således også.

Hvert år ved denne tid dukker der nye, spændende forudsigelser op fra diverse eksperter om danskernes fremtidige rejsemønstre. De fleste af disse handler om, at danskerne har vendt ryggen til den traditionelle solferie på Mallorca til fordel for selvrealiserende ekspeditioner i Burmas uvejsomme jungle og meditationskurser i Nepals tyndeste luft.

Jeg bliver dog nødt til at indskyde, at fakta viser noget andet.

Det er korrekt, at danskerne gennem de seneste par årtier i stigende grad har brugt deres ferie på at besøge fjerntliggend destinationer. Herunder også Nepal. Det er den positive konsekvens af at konkurrencen indenfor europæisk luftrum blev sat fri for 25 år siden. Før den tid havde vi reelt kun Spies’ eller Tjæreborgs charterfly at stige ombord i. At rejse med rutefly var dengang forbeholdt firmakunder og velhavende private. Sådan er det heldigvis ikke mere.

Siden liberaliseringen af luftfarten er udbudet af ruter fra danske lufthavne eksploderet, og priserne er raslet ned.

Men rigtig mange danskere køber faktisk fortsat en god gammeldags, ganske ufleksibel rejse hos charterselskaberne. Antallet af solgte charterrejser i Danmark har således i mange år ligget omkring 1 million årligt.